Før Darwin mente de fleste at katastrofer, som Syndfloden hvirvlede materialer op, som blev bundfældet andre steder som jordlag og klipper, der danner nutidens jordskorpe. I 1830 skrev Sir Charles Lyell Principles of Geology, som en modsigelse af syndfloden og et forsvar for uniformitansk geologi. Han benægtede ikke blot syndfloden, men al tale om store oversvømmelser. Han hævdede at i tidligere tider forekom erosion og aflejring af bundfald meget langsomt. Eftersom der findes meget tykke aflejringer gav dette tanker om meget lange tidsperioder, som, som banede vejen for evolutionsteorien
"En af de væsentligste indflydelser Uniformitansk geologi fik var indflydelsen på udviklingen af teorien om evolution. Darwin fik et eksemplar af Lyells Principles of Geology lige før han steg om bord på the Beagle og læste den på den rejse, der førte til hans teori." (Grolier Interactive Encyclopedia, 1998, "Uniformitarianism" )
Uniformitarianisme med dens benægtelse af alle hurtige
forandringer for at afskrive store oversvømmelser gav ikke blot Darwin de lange
tidsperioder han behøvede, men blev snart den dominerende tanke hos geologer.
Den beholdt denne position frem til 1990erne selv om nogle geologer afskrev den
tidligere og nogle tror stadig på den. En faktor i den stigende utilfredshed
med Uniformitarianismens udelukkende
langsomme geologiske udvikling var den voksende accept af tegnene på Missoula
oversvømmelsen, som opstod i istiden. En gletscher havde bevæget sig ind og
opdæmmet en flod ved nutidens Missoula Montana. Vandet ophobede sig bag gletscheren
og en kæmpe sø blev dannet og til sidst løftede vandet gletscheren og skubbede
den til side. Fra Montana strømmede oversvømmelsen igennem det østlige Oregon
og Washington og maste sig vej ud mod havet. Dens kraft udskar både klipper og
jord dannende store dele af Columbiaflodens sænkning. Oversvømmelsen dækkede
Portland med 130 m vand, som bevægede sig med 100 til 130 km/t. Da flodbølgen
ramte Willamette dalen bredte den sig ud, hvilket fik vandhastigheden til at
falde resulterende i aflejringen af et lag på16-20m i store dele af Willamette
dalen inden resten blev båret ud i havet. På sin højde indeholdt flodbølgen 10 gange så meget vand, som alle
verdens floder til sammen. Nogle tror at opdæmningen, søopbygningen, flodbølgen osv. Er sket mere
end en gang. Tegnene på Missoula oversvømmelsen blev præsenteret i 1917, men
geologer var overgivet til Uniformitarianisme. De var bange for at accept af
fænomenet ville give syndfloden en ”fod
i døren”, de vidste endnu ikke hvor al vandet skulle være kommet fra, så de
ignorerede eller benægtede - da en hel generation af geologer var gået
til deres grave at betydelige antal af geologer begyndte at acceptere Missoula
oversvømmelsen, omkring 1968 var der
opsummeret så meget bevismateriale for Missoula oversvømmelsen at den var
næsten umulig at benægte. Andre beviser imod Uniformitarianisme var lige så
overbevisende. For at støtte deres tanker om lange tidsperioder ville
Uniformitarianister også kaldet gradualister til tider undervise om at døde
planter eller dyr ville ligge på jorden eller i iltfattigt vand på havets bund
i hundredetusinder af år. De ville meget langsomt blive dækket af aflejringer
før de begyndte at forstene. Evolutionister
havde desperat behov for lange tidsperioder for at få deres teori til at
virke sandsynlig, men var de måden at gøre det på? I den virkelige verden dækkes planter eller dyr, som forstener
hurtigt af aflejring enten på grund af oversvømmelse eller jordskred. planter
eller dyr, som ligger døde i måneder eller år spises eller rådner,
tiloversblevne knogler spredes eller eroderer væk, efter kort tid er der intet
spor tilbage. Dør de i iltfattigt vand bliver de ædt af anærobiske bakterier.
Det var i 1950erne. I over et hundrede år fik en religiøs overgivelse til en umulig ide de fleste geologer til at ignorere eller bortforklare sådanne ting. Som tiden gik blev bevismaterialet dog umuligt at komme uden om. Den geologiske teori, som gjorde så meget for at understøtte evolutionisme var forkert! Geologerne var uforberedte og måtte gribe fast i en tilfældig gren for at afbøde deres fald. Beviserne tvang dem til at sælge ud af Uniformitarianismen før de havde fundet en ny bæredygtig teori at springe over til. Mistroen til syndfloden er næsten en trosbekendelse – et centralt dogme, som evolutionister ikke kan afskrive.
Hvad skete der så med al den tid evolution behøvede? Geologer i dag er i den vanskelige situation at de må indrømme at det meste af jordens aflejringer er opstået langt hurtigere end Uniformitansk geologi indrømmede, men de tror stadig på de samme lange tidsperioder. De indrømmer nu at det tog ikke lang tid at opbygge lagene, men de tror stadig på de samme lange perioder, som Uniformitarianerne. De hævder nu at i stedet for de lange perioder, hvor lagene blev opbygget partikel for partikel, så forløb det meste af tiden IMELLEM lagenes opbygning. Uniformitarianerne sagde at lagene fra begyndelsen af det kambriske lag I bunden af Grand Canyon til toppen dækkede en periode på 555 mil. år. I den periode blev lagene aflejret en partikel ad gangen. Aktualistiske geologer i dag indrømmer at lagene blev opbygget hurtigt. Efter omhyggelige beregninger estimerede én over for mig tiden til at være 2,5 mil. År. Forbløffende nok tror han og de andre gammeljord geologer stadig de samme 555 mil. År, som de gamle gradualistiske Uniformitarianere. For at gøre dette gemmer de alt på nær de 2,5 mil. År imellem lagene. De tror, at flere lag er aflejret, så forløb mange år, hvor flere lag måske er borteroderet, så blev der aflejret nye lag osv. De stikker 100 mil. År ind imellem et lag og et andet, så 10 mil. år mellem 2 andre osv. I nogle tilfælde er det tydeligt at der faktisk forløb en periode mellem visse lag. Efter at et lag er blevet bundfældet begynder canyons at blive skåret ud, så når et nyt lag dannes er kontaktlinien ikke længere flad. Alligevel hævder Aktualistister I visse tilfælde at mil. af år er forløbet mellem lag, som har kilometervis af flad kontaktlinie og udviser meget ringe eller ingen tegn på at der er forløbet sådan en mellemperiode. Mange kom først til at tro på evolution fordi de lærte i skolen at jordlagene var dannet så langsomt at tiden hertil var rigelig. Nu kender du nogle af årsagerne til at de fleste geologer forlod den gamle Uniformitanske geologi, det fundament evolution er bygget på.
Du ved nu at dette fundament ikke ”holder vand”, og at nutidens Actualistisme er et kompromis mellem de faktiske beviser og et falsk fundament. Det sætter dig i frihed til at overveje andre muligheder.