Kapitel 5 - Er rudimentære organer evolutionens "rester/overskud"?

 

 

Evolutionister hævder at der findes organer, som ingen funktion har, men som havde funktioner i mindre udviklede dyr. I forsøget på at bevise evolution fandt tidligere generationers videnskabsfolk i mennesket  180 organer uden kendt funktion. Nogle af disse er højere udviklede i laverestående dyr. Disse organer blev engang meget brugt, som bevis på evolution. Med videnskabens fremskridt  er det blevet vist at mange af dem er kirtler, som producerer meget vigtige hormoner. Andre – viser det sig – fungerer i fosterstadiet, hvor nogle fungerer som reserve, hvis andre skulle blive beskadigede. Nogle fungerer kun i nødsituationer. I dag hævdes kun ganske få menneskelige organer at være rudimentære og mange videnskabsfolk mener nu at alle organer har funktioner. Det virker besynderligt på mig da de fleste mutationer er skadelige og jeg ville anse det for let for dem at ødelægge organer. At forme et nyt organ ville synes meget vanskeligt. Det ville kræve tilfældige mutationer, der dannede koden for  nye proteiner til dannelsen af nye muskler, blodkar og knogler alt sammen koordineret til at virke sammen. Man skulle mene at én skadelig mutation, som ødelagde én af disse elementer ville forhindre organet i at fungere i det hele taget Akkurat, som evolutionisterne ville jeg forvente mange rudimentære organer, og jeg er overrasket over, at antallet er faldet så kraftigt  med den øgede viden.

Evolutionister, som skriver til mig om dette hævder at der stadig er mange rudimentære organer, men de ændrer normalt argumentet  fra organer i mennesker til organer i dyr,  hvis organers funktion var lige så lidt kendt, da argumentet først blev brugt.

 

Ned-ad-bakke evolution

Eftersom nye organer ikke kan påvises at have opstået ved evolution, er rudimenter et andet forsøg på at bruge ned-ad-bakke evolution til at bevise op-ad-bakke evolution. Tabet af genetisk information er ikke bevis på at  evolution kan generere ny information til opbygningen af nye organer. Det er, som at hævde at hvis et barn ødelagde kølerhjælmen på din bil med en hammer var det bevis på at et barn med en hammer byggede din bil. Evolutionister bruger ned-ad-bakke  eksempler  til at overbevise os om op-ad-bakke evolution. Fordi de ikke har eksempler   på op-ad-bakke evolution.

 

Blindtarmen

 

Det rudimentære organ, som er blevet mest brugt, som ”bevis på evolution” er blindtarmen.

I nogle ”mindre udviklede dyr” er blindtarmen større end hos mennesket. Det hævdes at mennesket  udviklede sig fra hypotetiske forfædre med større fungerende blindtarme idet mennesket beholdt blindtarmen, men mistede dens funktion. Der findes dog dyr, som anses for mindre udviklede, som har mindre blindtarme end mennesket, og mange dyr har slet ingen blindtarm.

Ifølge Encyclopedia Britannica på det tidspunkt, hvor dette argument stadig var populært:

"Dyr, som har det samme organ i fuldt udviklet og fungerende tilstand menes at være tæt ved  det dyr, som har organet i rudimentær tilstand" 

 

Denne tanke ville anbringe mennesket tættere i udviklingen  på  pungdyr og kaniner hos hvem blindtarmen er godt udviklet  end hos aber, som ikke har dem. I omtalen af rudimentære organer siger en typisk moderne lærebog: ”den menneskelige blindtarm, et fingerlignende vedhæng på tarmen har heller ingen funktion”. Det har dog været kendt i årevis at blindtarmen faktisk har en funktion. Som vore mandler  indeholder den lymfevæv som indfanger og bekæmper infektion. Hvis den ingen funktion har, hvorfor er den så ikke blevet elimineret. I stedet har den en god blodforsyning – endnu et bevis på at dens funktion er værdifuld.

 

Isse og øremuskler

 

Musklerne, der bevæger issen og ørerne nævnes ofte, som rudimentære hos mennesker. Heste bruger dem til at jage fluer væk med, hos mennesker har de angiveligt mistet deres funktion og er blevet rudimentære mine er ikke rudimentære jeg kan let bevæge isse og ører og bruger det ofte til at jage fluer væk med, forfattere, som støtter evolutionen er stærkt handikappede, da de må fjerne hænderne fra tastaturet for at jage fluer væk, så jeg vil sikkert udrydde dem i kampen om at være den bedst egnede.

 

Hvor kom nye organer fra?

Hvad enten rudimentære organer er mange eller få, så er de endnu et eksempel på brug af ned-ad-bakke evolution for at bevise op-ad-bakke evolution. Det er let at se, hvordan tilfældig kopiering af fejl kan ødelægge gode organer. Det virkelige problem er: Hvordan kan sådanne mutationer producere funktionelle nye organer? Det er ikke kun vanskeligt i teorien, men fossilfortegnelserne er ikke til megen hjælp. Ydermere, hvis de millioner af organer som var tilstede i levende ting i fortiden konstant udviklede sig, hvorfor ser vi så ingen udvikle sig i dag? Mennesker kunne sikkert have gavn af radar eller sonar, som flagermus, vi kunne kommunikere over større afstande med radiobølger, eller hvad med nogle nye organer baseret på ideer vi aldrig har hørt om? Sandheden er at ufuldstændige strukturer, som ikke fungerede godt ville blive elimineret. De ville ikke videreudvikle sig til organer.

Tilfældige mutationer kan let ødelægge fungerende organer, men hvordan i alverden skulle de kunne skabe ny genetisk kode, som dirigerer konstruktionen og koordineringen af funktionelle og samarbejdende organer? Hvis blindtarmen og isse/øremusklerne havde tabt alle funktioner ville de være gode eksempler på ned-ad-bakke evolution, lærebøgerne bruger dem dog ikke, som for at overbevise eleverne om ned-ad-bakke evolution, men for at overbevise dem om op-ad-bakke evolution. Husk: bakterier kan ikke udvikle sig til biokemikere ved at tabe genetisk information, uanset hvor meget de taber.

Vær vågen, undersøg al le beviser på evolution du stilles overfor, om de repræsenterer tab af eller tilgang af information. Det er en øjenåbner. Hvis der fandtes beviser på udvikling af nye organer ville lærebøgerne bruge dem i stedet for at spilde tid på eksempler på organer, som har mistet deres funktion.

 

Nye dyr og udrydningstruede arter

Manglen på beviser for op-ad-bakke evolution er lige så markant, som for nye organer. Miljøbevægelsen er et direkte resultat af det faktum at evolution ikke producerer nye typer dyr og planter til erstatning for dem der uddør. Miljøfolket har en god grund til at forsøge at redde de arter der er udryddelsestruet. Når de uddør er de væk for altid. Hvis evolutionsteorien var troværdig, hvem ville så bekymre sig om at nogle få arter uddør? For hver art der uddør vil flere stærkere arter fremstå og tage over. I den virkelige verden efterlades vi med færre.