DER ER EN GUD

 Følgende er en oversættelse af side 74 til 77 af

”THERE IS A GOD, how the worlds most notorious atheist changed his mind”

(hvordan verdens mest notoriske ateist ændrede opfattelse) om professor og filosof Antony Flew




MIN NEW YORK DEBUT

Den sidste af mine offentlige debatter, en videnskabelig konference ved New York universitet indtraf i maj år 2004. De andre deltagere var den israelske videnskabsmand Gerald Schroeder, forfatteren til <The science of God > og filosoffen John Haldane, hvis Theism and Atheism var en debat med min ven Jack Smart om Guds eksistens.

 

Indledende meddelte jeg til alle interessenters overraskelse ,  at jeg nu accepterede eksistensen af en gud. Det, der kunne have blevet en intens udveksling af modstridende synspunkter udviklede sig til en fælles udforskning af udviklingen i moderne videnskab, som syntes at pege på eksistensen af en højere intelligens. På videoen om konferencen sagde annoncøren at den største opdagelse indenfor moderne videnskab er opdagelsen af  Gud.

  Da jeg på denne konference blev spurgt om tidligere studier af livets oprindelse pegede på tilstedeværelsen af en skabende intelligens, svarede jeg:

  Ja, det tror jeg nu… næsten udelukkende på grund af DNA forskningen. Det jeg mener DNA forskningen har gjort er at den har vist gennem den næsten utrolige kompleksitet af de arrangementer, der er nødvendige for at producere liv at intelligens MÅ have været involveret for at få disse ekstraordinært foskelligartede elementer til at arbejde sammen. Det er den enorme kompleksitet i antallet af elementer, der arbejder sammen og den enorme spidsfindighed i måden de arbejder sammen på. Chancen for sammentræffet af disse to ting på samme tid er minutiøs. Det er alt sammen et spørgsmål  om den enorme kompleksitet hvorved disse resultater er opnået, som for mig så ud til at være resultater af en intelligens i arbejde.

  Denne udtalelse repræsenterede selvfølgelig en større ændring for mig, men ikke destro mindre var den i overensstemmelse med det princip jeg har hyllet siden begyndelsen på min filosofiske karriere: altid at følge argumentet, uanset, hvor det fører hen.

 

Jeg var særlig imponeret over Gerald Schroeders punkt for punkt gendrivelse af  det, jeg kalder abe- læresætningen. Denne idé, som er blevet præsenteret i en række former og variationer, som forsvar for at livet skulle have opstået ved en tilfældighed bruger analogien med en flok aber, som hamrer løs på en række computertastaturer for til slut at ende op med en sonet af Shakespeare.

 

Schroeder refererede først til et eksperiment udført af ”British National Council of Arts”. En computer blev anbragt i et rum med 6 aber. Efter at have tævet løs på den i 1 måned (og brugt den, som toilet) havde aberne produceret 50 skrevne sider, men ikke et eneste ord. Schroeder bemærkede at dette var tilfældet selv om de korteste ord i engelsk er på ét bogstav ( a og I)  a er kun et ord, hvis der er mellemrum på begge sider. Hvis vi går ud fra at tasteturet har 30 karakterer. 26 bogstaver + visse andre symboler, så er sandsynligheden for at få et ord på ét bogstav 1 divideret med 27.000. Schroeder arbejdede derefter videre på sandsynligheden for at få skrevet en komplet  sonet. ”hvad er sandsynligheden  for at få en Shakespeare sonet” spurgte han og fortsatte:

 

Alle sonetter har den samme længde. De er pr. defination på 14 linier. Jeg valgte den, jeg kendte den første linie af: Shall I compare thee to a summer's day?" Jeg talte efter, der er 488 bogstaver i denne sonet, hvad er sandsynligheden for at hamre løs og få alle 488 bogstaver i den rigtige rækkefølge i "Shall I compare thee to a summer's day?"? man ender op med 26 ganget med sig selv 488 gange eller 6 i 488. Potens, hvilket i 10 – talssystemet er 10 i 690. Potens.

 

Nu er det sådan at antallet af partikler i Universet ( ikke sandkorn), men protoner, neutroner og elektroner er 10 i 80. Potens. 10 i 80. Potens er 1 med 80 nuller efter. 10 i 690. Potens er 1 med 690 nuller efter. Antallet af partikler i universet er ikke så stor, som antallet af forsøg, der skulle anvendes på at skrive én sonet. Antallet er en faktor 10. i 600. Potens  for lille.

 

Tog man hele universet og forvandlede hver partikel til en computerchip på 1 milliontedel gram, og hver chip var i stand til 1 mil. Gange i sekundet at taste 488 tilfældige bogstaver, så ville antallet af forsøg fra universets start have været 10 i 90. Potens, man ville mangle en faktor 10 i 600. Potens. Universet måtte være 10 i 600. Potens større. Alligevel tror hele verden, at aberne klarer det hver gang.

  Efter at have hørt Schroeders præsentation sagde jeg til ham at han meget tilfredsstillende havde godtgjort at abelæresætningen var noget være vrøvl, og at det var specielt godt at gøre det med blot en sonet. Læresætningen foreslås sommetider brugt på Shakespeares samlede værker eller bare et enkelt stykke, som fx. Hamlet. Hvis læresætningen ikke fungerer med blot en sonet vil den selvfølgelig heller ikke virke med det endnu større kunststykke, som livets oprindelse udgør.